Varde og Omegns Jagtforening
Velkommen til Varde og Omegns Jagtforening
I VOJ tilbyder vi mange forskellige aktiviteter for både medlemmer og ikke medlemmer – blandt andet:
- - Vi har vores egen flugtskydningsbane, hvor folk mødes og har det sjovt med holdskydning og træningsskydning.
- - Vores riffeludvalg byder på riffelkursus og indskydning med besøg på hjortebane.
- - Vores jagthornsblæsere træner og deltager i diverse jagthorns arrangementer året rundt
- - Vores Nyjægere har et aktivitetsprogram som virkelig giver nye jægere en god indvielse i jagten og dens facetter.
- - Hundetræning tilbydes i et fantastisk træningsområde og hvor alle er velkomne.
Kunne du tænke dig at vide mere om vores forening, er du mere end velkommen til at klikke rundt på siden, og/eller kontakte bestyrelsen hvis du har spørgsmål.
Det sker i VOJ
Pokalskydning 2025
d. 30/08-2025 kl. 1300-1500
Pokalskydning for medlemmer af VOJ, vi afholder pokalskydning i alle rækker samt jægerrække, for dem der normalt ikke skyder flugtskydning/holdskydning.
Så mød op denne dag og se det som en ekstra mulighed for og pudse formen af inden jagtsæsonen går i gang, samtidig med at, du kan hygge dig med dine jagtkammerater.
Udgifter til lerduerne vil denne dag afholdes af VOJ.
Samtidig afholdes Claus Nissen Petersens MINDEPOKALSKYDNING og hvis tiden tillader det, så skydes der efterfølgende både ”Monte Carlo skydning” til bag og spidsduer.
Skydning på HJORTEBANEN I MÅDE
Tirsdag den 19/8 - fra kl. 17.00 - 20.00
Pris 30 kr.
Der kan købes drikkevarer på banen
Jagthorn opstart 2025
På torsdag d. 7/8 - 2025 starter vi igen op med jagthorn i vores klubhus på Egekrattet 25 i Varde. Om du et øvet eller aldrig har spillet før, så tøv ikke med at dukke op. Du kan læse mere om det her.
Vi glæder os til at se dig
Flugtskydningsbanen
Apporteringstræning
for alle interesserede (også ikke medlemmer)
Med udgangspunkt i VOJ’s klubhus og de omkringliggende fine træningsfaciliteter på Egekrattet 25, 6800 Varde, starter vi op med apporteringstræning mandag d. 2. juni kl. 18:30. Træningen vil være med duer, kaniner — og vil foregå på land og til vands.
Træningen forløber over i alt 4 mandage (2/6, 16/6, 23/6, 30/6)
Pris for deltagelse (dette er inkl. vildt): 300 kr.
Vores dygtige instruktører, Ejnar Brandt, Michael L. Nielsen, Dirk Svensson og Jørn Thygesen vil stå for kurset
Tilmelding kan kun ske til Jørn Thygesen, senest d. 26/5 på mobil 27450785, - hvis man har spørgsmål omkring kurset vil Jørn også kunne svare på disse.
Indskydning af riffel
Det er muligt at få skudt sin riffel ind på Varde Kasernes 200m bane onsdag d. 7/5 og onsdag d. 15/5 kl. 18:00 til 20:00.
Priser:
- Indskydning 30.-
- Mærkeskydning 50.-
Tilmelding ikke nødvendig.
Fælles morgenmad før Kommunemesterskab
Før kommunemesterskabet i flugtskydning d. 26. April vil vi gerne invitere alle vores medlemmer til fælles morgenmad.
Det sker på Egekrattet 25 kl 9.00.
Du kan tilmelde dig her
Eller skrive en mail til leha@voj.dk
Vi håber på at se så mange som muligt
Mvh.
VOJ
Hvalpemotivation og Hundetræning - 2025
Med udgangspunkt i VOJ’s klubhus og de omkringliggende fine træningsfaciliteter
på Egekrattet 25, 6800 Varde, starter vi op mandag d. 7. april kl. 18:30
med lydighed/ grundfærdigheder og mulighed for jagttræning hvis nogle af hundene er så
langt.
Træningen forløber over i alt 7 mandage:
(7/4, 14/4, 28/4, 5/5, 12/5, 19/5, 26/5 )
Pris for deltagelse: 400 kr.
Der vil efterfølgende i juni blive arrangeret et apporteringskursus over 4 mandage, nærmere info tilgår.
Vores dygtige instruktører, Ejnar Brandt, Michael L. Nielsen og Jørn Thygesen vil stå for ”de voksne hunde” på kurset. Dirk Svensson vil tage sig af hvalpemotivation.
Tilmelding kan kun ske til Jørn Thygesen, senest d. 31. marts på mobil 27 45 07 85, - hvis man har spørgsmål omkring kurset vil Jørn også kunne svare på disse.
Flugtskydning 2025
Nu er flugtskydningssæsonen blevet skudt i gang. Se under Flugtskydning hvornår banen er åben.
Nyhedsmails
På grund af ny hosting af hjemmeside arbejder vi i øjeblikket på en løsning til vores nyhedsmails.
Husk at gå ind og følge os på facebook. Her vil der løbende komme informationer om events så som pokalskydning, hundetræning, jagthorn og meget mere.